Hos Curit er vores værdier ikke noget, der står ved siden af arbejdet – de er en del af det. De sætter retning for, hvordan vi samarbejder, træffer beslutninger og løser opgaver i hverdagen.
Værdierne er udviklet med afsæt i vores erfaringer og den måde, vi arbejder på i praksis. De dækker både det faglige, relationelle og organisatoriske og fungerer som et fælles grundlag, på tværs af projekter, teams og kunder.
For os handler værdier ikke om intentioner, men om handling. De skal kunne mærkes i samarbejdet, i kvaliteten af det vi leverer, og i den måde vi møder både kolleger og kunder på.
Trivsel handler om et trygt fællesskab med plads til både faglighed og balance. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med tillid, fleksibilitet og respekt for forskellighed, hvor der også er plads til at fejle og udvikle sig. Et godt arbejdsliv er en forudsætning for at kunne levere gode løsninger.
Faglig kvalitet opstår i samspillet mellem kompetencer, nysgerrighed og forståelse for kundens forretning. Vi arbejder i dybden og stræber efter løsninger, der er gennemtænkte og anvendelige i praksis. Målet er at skabe reel værdi, ikke bare at levere.
Engagement og passion er drevet af lysten til at skabe noget, der virker. Vi tager ansvar for opgaven, går gerne et skridt længere og engagerer os i både kunder og kolleger. Samtidig prioriterer vi at dele succeser og skabe en hverdag med energi og mening.
Fleksibilitet handler om at kunne tilpasse sig kundens behov og den konkrete situation. Vi arbejder med frihed og ansvar, hvor den enkelte har indflydelse på sin opgaveløsning og sin tid. Samtidig balancerer vi fleksibilitet med kvalitet og et bæredygtigt arbejdsliv.
Ansvarlighed betyder, at vi står på mål for vores arbejde og overholder vores aftaler. Vi tager ejerskab, både i samarbejdet med kunder og internt, og siger til, når noget kan gøres bedre. Det indebærer også at udfordre med respekt og fokus på den samlede løsning.
Hjælpsomhed er en central del af vores samarbejde, både internt og med kunder. Vi deler viden, støtter hinanden og træder til, når der er behov. Ved at løfte i fællesskab skaber vi fremdrift og bedre resultater.
Vi hjælper virksomheder med at tilpasse og optimere IFS, så det understøtter forretningen i praksis. Med fokus på stabile løsninger, effektive arbejdsgange og tæt samarbejde sikrer vi, at systemet skaber værdi – både i drift og på sigt.
Kontakt os, hvis I vil høre mere om, hvordan vi arbejder.